Den perfekte slankekur

                       -tab dig hurtigt!

 

Vitaminer

Hvad er vitaminer

Menneskets krop kan ikke selv danne vitaminer selvom vitaminerne er nødvendige for at stofskiftet, vækst, udvikling og forplantning skal fungerer. Vitaminer har biokemiske funktioner der er afgørende for menneskets organisme. Det er ikke store mængder vitaminer vi taler om, men derimod en lille og meget vigtig del af kosten. Ud af ca. 900 kg. mad som et menneske i gennemsnit indtager i løbet af et år, udgør vitaminerne kun cirka 350 gram. Vitaminerne udgør således kun cirka 1 gram og dagen i den samlede kost. Vitaminerne er ikke en energikilde eller byggesten for vores væv og celler – men vi har alligevel stor brug for dem, for at opretholde vores sundhed.

 

Hvad er et vitamin

Et vitamin skal opfylde tre kriterier før det kan betegnes som et vitamin. Det første kriterium er at det er livsnødvendigt – vitaminet skal bruges i små mængder for at opretholde kroppens normale funktioner. Vitaminer skal herfor tilføres udefra, som noget vi spiser eller gennem eksempelvis sollys. Andet kriterium er at det er et organisk stof hvilket betyder, at vitaminet har mindst et kulstof-atom i molekyleopbygningen. Her er forskellen blandt andet mellem vitaminer og mineraler. Mineraler uden kulstof-atomer kan ikke være vitaminer. Tredje og sidste kriterium er mangeltilstand. Mennesket kan opleve at få mangelsygdomme eller karakteristiske symptomer hvis vitaminerne ikke indtages. For dette kriterium gælder, at sygdommen/symptomerne forsvinder ved at tilfører vitaminet.

 

To typer vitaminer

Der skal skelnes mellem to typer vitaminer; De fedtopløselige vitaminer og de vandopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer kan deponeres i kroppens fedtvæv og frigives derefter ved behov. Dette gør, at kroppen sjældent har stor mangel på fedtopløselige vitaminer. Men til gengæld kan der forekomme en overdosering ved stort indtag af de fedtopløselige vitaminer, hvis de indtages i store mængder over en længere periode. Følg derfor altid vejledningen fra producenten eller kontakt din læge ved tvivlsspørgsmål. Til forskel fra de fedtopløselige vitaminer kan vandopløselige vitaminer ikke deponeres i kroppen. Det vil sige, hvis vi spiser for mange af dem, vil de hurtigt blive udskilt fra kroppen. Derfor er der ikke stor risiko for, at overdosere de vandopløselige vitaminer. Dog gælder der undtagelser for nogle af B vitaminerne. Da kroppen ikke kan deponerer disse vitaminer kan der i højere grad opstå mangeltilstande, da de vandopløselige vitaminer udskilles hurtigt fra kroppen gennem urinen. Et C vitamin kan udskilles efter blot 7-14 dage og det kan derfor være nødvendig at indtage en daglig dosis i form af vitaminpiller også selvom man spiser varieret og sundt mad. Normalt får kroppen de vitaminer den har behov for via kosten, men det kan være en god idé at supplerer med kosttilskud.

 

Hvem kan have gavn af vitamintilskud

Det er ikke alle mennesker der spiser en tilstrækkelig varieret kost og derfor kan de fleste have gavn af vitamintilskud. Indlæring hos børn kan blive forringet ved manglende vitaminindhold i kosten og derfor kan det være en god idé at give vitamintilskud til denne målgruppe. Dog skal det igen nævnes, at man bør følge anvisningerne fra producenten og ikke indtage store mængder vitaminer uden kontakt med læge eller anden kyndig person. Men et normalt tilskud af vitaminer kan være gavnlige for de fleste for at hindre eksempelvis leddegigt, senilitet og forkalkning. Nogle af grundende til, at den kost vi spiser i dag kan være mangelfuld på vitaminer og mineraler er, at der ved raffinering af fødevarer udskilles store mængder mineraler fra råvaren. Og igen når vi tilbereder maden vil vitaminerne reduceres væsentlig.